Flere overvægtige danskere

Ny undersøgelse viser at 52 procent af danskerne er overvægtige, mod 49 procent tidligere. På trods af større fokus fokus de senere år, på netop sundhed og overvægt, er der altså flere og flere danskere, der ikke kan finde balance i kost og motion.

Overvægt er direkte årsag til mange sygdomme som diabetes, blodpropper og så videre, men overvægt har også en kæmpe indflydesle på vores daglige velbefindende. Hvis du spørger en tidligere overvægtig person, vil han eller hun altid sige at de har fået det bedre, er blevet gladere og at de har fået meget mere energi og overskud i det daglige efter at have tabt sig.

Lignende artikler

  • Ingen Lignende Artikler

Sportstøj til den halve pris

Man kan dyrke rigitg meget motion uden at det behøver at koste alverden, men i mange tilfælde kan man gøre det lidt lettere, og mere behageligt for sig selv hvis man køber noget fornuftigt udstyr.
Eksempelvis er det jo helt gratis at løbe, men et par gode løbesko og noget ordenligt løbetøj kan hurtigt løbe op. Lige når man starter med at løbe synes man måske ikke det er nødvendigt at købe særlige løbetrøjer og den slags, men når først man har prøvet at skifte bomulds t-shirten ud med en rigtig løbetrøje er der ingen vej tilbage.

Den gode nyhed er at der faktisk er en måde hvorpå man kan få rigtig meget lækkert sportsudstyr til ganske få penge. Hemmeligheden er at købe sit sportstøj og udstyr i en af de mange outlet forretninger der findes rundt omkring i landet, og på nettet. På internetsiden lagersalgguide.dk har de en rigtig god oversigt over outletforetninger, både på nettet og i den virkelige verden, hvor man kan købe mærke sportstøj til langt under de normale udsalgspriser.

Lignende artikler

  • Ingen Lignende Artikler

Mange motionister træner ikke hårdt nok, længe nok eller ofte nok

Har du prøvet at træne uden at du har opnået det  resultat du havde håbet på? Rigtig mange menesker kender til problemet med at træne flere gange om ugen uden at de syndes det gavner noget. En af grundene til dette er ganske enkelt at mange af os simpelthen ikke træner hårdt nok, ofte nok eller længe nok. Der er selvfølgelig også dem der træner for meget, hvilket kan være meget værre, men de fleste af os er ganske enkelt nogle kyllinger når det gælder fysisk anstrengelse.Pushup

Nøgleordet er progression, eller fremgang om du vil. Det vil sige at man gerne skulle se en udvikling i sin ydeevne fra gang til gang, eller i det mindste i løbet af en overskuelig tidsperiode. Progression i forbindelse med koditionstræning, eksempelvis løb, kan være at man løber lidt længere, eller lidt hurtigere. Hvis du løber et par gange om ugen og du eksempelvis løber 5 kilometer på 40 minutter den ene uge, kan du ugen efter prøve at gøre det på 39 minutter. Alternativt kan målet være at løbe 5,1 kilometer ugen efter. Det er ikke så vigtigt hvor meget man forbedrer sig, bare der hele tiden er fremskridt. Når det gælder styrketræning kan kan progressionen måles på antallet af repetitioner, altså hvor mange gange man kan løfte en given vægt, eller på hvor meget man kan løfte.

Der er selvfølgelig en grænse for hvor meget man kan forbedre sig, men når man er ved at nå den grænse har man også en god ide om hvor meget man kan presse kroppen. Som med alle andre ting i livet skal man selvfølgelig ikke overdrive. Det handler om at finde den gyldne middelvej og lægge mærke til kroppens signaler. Lad være med at løfte fjerlette vægte i 6 timer eller lastbil-tunge vægte i 7 minutter. Man kan godt have lidt ømme muskler, men man må ikke have egentlige smerter. Og sidst men ikke mindst skal man huske kosten; det nytter ikke noget at styrketræne for at få større muskler, hvis man ikke sørger for at kroppen får noget mad den kan opbygge musklerne af, og det nytter heller ikke at træne for at tabe sig hvis man æder for tre mennesker.


Lignende artikler

Livsfarlige kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer endnu engang om det farlige kosttilskud “Animal Cuts”, efter at en 40 årig kvinde er blevet indlagt med alvorlig leverskade. Det kan ikke siges for tit: Vær forsigtig med diverse kosttilskud, især dem man køber på nettet. Der er desværre rigtig mange mennesker for hvem det er så vigtigt at tjene penge, at de uden tøven sælger deciderede farlige stoffer.
Langt de fleste almindelige mennesker har ikke brug for kosttilskud hvis bare de spiser fornuftigt. At professionelle sportsfolk, og især bodybuildere, kan have glæde af eksempelvis proteintilskud, betyder det ikke at det også er god ide for os andre. Husk at hvis noget virker for godt til at være sandt, så er det det oftest også.

Her er et uddrag fra fødevarestyrelsens pressemeddelelse:

Fødevareinstituttet vurderer, at Animal Cuts indeholder flere ingredienser, der i den videnskabelige litteratur knyttes til skader på leveren. Produktet indeholder mange forskellige stoffer og planter, så det er svært at vurdere

præcis hvilke ingredienser, som hver for sig eller i kombination, kan have forårsaget den alvorlige leverskade. Fødevareinstit

uttet finder det dog overvejende sandsynligt, at produktet Animal Cuts er skyld i de alvorlige bivirkninger.

Produktet findes tilsyneladende i forskellige udgaver og indeholder andre stoffer, der kan have skadelige effekter, herunder bl.a. synefrin, som kan påvirke hjerte-kar-systemet, samt stoffet Evodiamin, der menes at påvirke celledelingen i kræftceller.

Fødevarestyrelsen har erfaret, at kosttilskuddet bliver markedsført på flere dansksprogede, men udenlandske hjemmesider. Fødevarestyrelsen opfordrer kraftigt forbrugere, der har købt Animal Cuts til at levere det tilbage til udbyderen eller kassere det.

Læs mere på fødevarestyrelsens hjemmeside

Lignende artikler

  • Ingen Lignende Artikler

Hvordan du spiser betyder ligeså meget som hvad du spiser

De fleste ved godt at det er vigtig at tænke over hvad man spiser hvis man vil tabe sig. Det er dog de færreste der er klar over at det også har stor betydning hvordan man spiser. Det nytter ikke noget at spise sund mad hvis portionerne er for store.

Det man tager på af, er mængden af kalorier, også selvom kalorierne kommer fra sunde madvare.

7 gode råd til at tabe dig bare ved at ændre din måde at spise på

  1. Sørg for at stoppe med at spise når du er mæt.Der er ingen grund til at spise til man er fuldstændigt proppet. Spis helere en lille snack igen senere.
  2. Spis langsomt så mæthedsfølelsen kan nå at indtræffe.
  3. Spis en lille kaloriefattig snack 20 minutter får hovedmåltidet, så bliver du hurtigere mæt. Det kan være et æble, en banan, et stykke knækbrød, eller andet som ikke indeholder for mange kalorier.
  4. Spis af en mindre tallerken. Undersøgelser har vist at vi spiser helt op til 25% mindre hvis vi spiser af en mindre tallerken.
  5. Spis ofte og regelmæssigt. Når vi er sultne øges mængden af hormonet grehlin, og hjernen begynder at sende signaler om at indtage kalorierige madvare. Det betyder at vi er meget mere tilbøjlige til at spise fedt og sukker holdige ting når vi er sultne.
  6. Pas på med mange valgmuligheder, eksempelvis buffeter. Den meneskellige hjerne er programeret til at opsøge så stor variation i kosten som muligt, og undersøgelers har vist at når vi har mange valmuligheder spiser vi helt op til 30% mere.
  7. Tænk over hvem du spiser sammen med. Vi har en tendens til at spise mere når vi er sammen med andre der spiser meget.

Lignende artikler

Du skal motionere meget mere end du tror for at tabe dig.

I januar måned bliver fitnesscentrene typisk fyldt med folk der har lovet sig selv at nu er tiden kommet til at tabe sig. De fleste ved godt at det er en god ide at motionere som en del af slankekuren, men mange overvurderer effekten af motion.

Et typisk scenarie er at man melder sig ind i et motionscenter, betaler et helt års kontingent, træner 3 gange om ugen i den første måned, og derefter mister motivationen, fordi man stort set ikke har tabt sig.

Hvorfor taber man sig ikke når man motionerer

Hvis man vil tabe sig er det mest effektive at ændre kostvaner OG begynde at træne. Hvis man vil tabe sig alene ved at motionere skal man træne meget længere, oftere og hårdere end de fleste af os har tid til, motion forbrænder nemlig ikke så mange kalorier som mange tror. 5-10 kalorier i minuttet er meget normalt ved moderat træning, så trehundrede kalorier ved at jogge i 30 minutters i stille og roligt tempo er ikke helt ved siden af. det svarer til en chokoladebar eller en leverpostejsmad. Med andre ord kan man lade være med at spise den marsbar man lige har købt, og derved opnå samme effekt.

The-villages-onli... on Picasa

Lad os kigge på eksemplet med træning 3 gange om ugen i en måned:

Lad os antage at en person indtager 100 kalorier for meget om dagen, hver dag året rundt. Hundrede kalorier om dagen er ikke mere end en skive rugbrød, men sammenlagt bliver det til 4-5 kilo ekstra fedt om året. Hvis personen så beslutter sig for at tabe sig, men kun vil gøre det ved at motionere, skal han altså forbrænde de 100 ekstra kalorier, plus det han vil tabe sig. For at tabe sig et halvt kilo om måneden skal man forbrænde cirka 150 kalorier ekstra om dagen. Et realistisk mål for vores person i det her eksempel kunne altså være at forbrænde 250 kalorier ekstra om dagen, for at tabe et halvt kilo om måneden. Det er i øvrigt værd at bemærke at 6 kilo på et helt år er et meget mindre vægttab en de fleste drømmer om, men lad os bare starte med det som mål.

Hvis personen i eksemplet her træner 3 gange om ugen skal han, for at nå at forbrænde hvad der svarer til 250 kalorier om dagen, fyre 600 kalorier af hver gang han går en tur i fitnessworld. Det svarer til 30 minutter på løbebåndet ved 10-12 kilometer i timen, plus helt op til en times træning med vægte eller maskiner, afhængigt af træningsintensiteten.

Halvanden time i træningscenteret, transport frem og tilbage, plus omklædning, 3 gange hver uge i et helt år for at tabe 6 kilo! De er ikke umuligt men, de fleste vil helst gerne se et større resultat end 500 grams vægtab, per måned, når de bruger 6-8 timer om ugen.

Løsningen er at også ændre sine kostvaner, men mere om det i en anden artikel.

Lignende artikler

Hvad er fedtforbrændingszonen

Flere har skrevet og spurgt om hvad en fedtforbrændings zone er.

Det korte svar er:
Træning ved 70-80 procent af din maksimum puls. Hvis målet er at tabe sig giver det dog mere mening at træne hårdere da man derved forbrænder ligeså meget, eller mere fedt, og flere kalorier totalt.

Picture By Mike Baird on Flickr

Det lange svar er:
Når man snakker om fedtforbrændingszonen handler det om træningsintensiteten, det vil sige hvor hårdt man arbejder. Træningsintensiteten kan måles på pulsen og angives som en procentdel af maksimum pulsen. Som en tommelfingerregel er din maksimum puls cirka 220 minus din alder (Op til cirka 60 år). Der er dog mange ting såsom overvægt, fysiske form, alder og ikke mindst sygdom der har indflydelse på max pulsen, så lad være med blindt at prøve på at træne tæt på din estimerede maksimum puls.
Når man dyrker motion får kroppen sin energi fra både fedt og kulhydrater (Glukose). Ved visse trænningsintensiteter kommer en større andel af den energi kroppen bruger fra fedt, og det er det interval man kalder fedtforbrændings zonen. Navnet gør at de fleste af os automatisk antager at det er sådan man skal træne hvis man vil tabe sig, men det er desværre ikke rigtigt, i hvert fald ikke hvis man gerne vile bruge sin tid effektivt. Når det handler om vægttab og slankekur gælder det nemlig om at forbrænde så mange kalorier som mulig, ikke kun om at forbrænde fedt. Den totale mængde fedt kalorier der bliver forbrændt ved højere træningsintensiteter, kan også sagtens være større, selvom den procentuelle andel er lavere end den er inden for fedtforbrændingszonen.

Her er et eksempel:
En person løber i x antal minuter med en hastighed på 10 kilometer i timen og forbrænder ialt 200 kalorier. Af de tohundrede kalorier kommer 50%, altså 100 kalorier fra fedt.
Næste dag løber den samme person samme antal minutter men denne gang dobbelt så hurtigt. Ved denne hastighed forbrænder løberen 450 kalorier (Ja det kræver mere en dobbelt så mange kalorier at løbe dobbelt så hurtigt). Ved den høje intensitet kommer kun 35% af de 450 kalorier fra fedt, altså lidt under 160 kalorier.
I dette eksempel kan man se at ikke alene forbrænder løberen flere kalorier på den samme tid, ved at træne hårdere end “fedtforbrændingszonen”, men han forbrænder også flere fedtkalorier.

Lignende artikler

Hemmeligheden bag vægttab

Hemmeligheden bag vægttab er simpel… spis sundt og dyrk motion.

Kroppen bruger en vis mængde energi i løbet af et døgn, og hvis man indtager mere energi end man bruger, tager man på i vægt. Hvis man derimod indtager mindre energi end man bruger, så taber man sig.

Picture by Alan Cleaver on Flickr

Hvis man trænger til at smide nogle overflødige kilo skal man altså enten indtage mindreenergi, altså spise og drikke mindre, eller bruge mere energi, det vil sige dyrke (mere) motion. Det mest effektive er at gøre begge ting.

Energi kommer fra to steder, nemlig fra alt det vi drikker og alt det vi spiser. Energien i fødevare måles som regel i joule eller kalorier, og kan oftest aflæses på varen.

Det første man bør skære ned på er mængden af kalorier man indtager via drikkevare

Kalorierne i de flydende ting vi drikker er oftest de dårlige og let omsættelige kulhydrater, som kroppen ikke skal bruge særlig mange kræfter på at nedbryde. De kalorier vi får fra det vi drikker sætter sig derfor, hurtigt og effektivt, på kroppen som fedt. Det bedste er faktisk at nøjes med at drikke vand, da vand slet ikke indeholder nogle kalorier. Kaffe og te er også så godt som kaloriefrit, så længe man da ikke putter mælk eller sukker i.

Det næste vi bør kigge på, er hvad vi spiser.

Energien i det vi spiser kommer fra tre ting: Kulhydrater, Fedt og Protein

Som tommelfinger regel kan man sige at max 30% den energi vi indtager bør komme fra fedt, og mindst 20% fra protein. Resten af energien bør så komme fra kulhydrater.

Der findes nærmest et uendeligt antal slankekurer og diæter som ofte går ud på ikke at indtage kulhydrater eller ikke indtage fedt, eller noget helt tredie. Fælles for de fleste ad disse “mirakel” løsninger er at man skal betale for en bog, en DVD, et pulver eller noget helt fjerde, og ofte er disse løsninger virkningsløse eller direkte skadelige.

De processer der styrer kroppens frigivelse af hormoner, opbygning af proteiner og muskler og meget andet er yderst komplicerede, og hvis man pludselig ikke får de nødvendige kulhydrater eller fedtstoffer, kan disse processer blive forstyret. Bivirkningerne kan eksempelvis være at kroppen begynder at forbrænde muskler i stedet for fedt, eller at kroppens forbrænding bliver sænket.

Både kulhydrater og fedt findes i gode og dårlige varianter.

De gode kulhydrater kommer fra:

Grøntsager
Frugter
Havregryn
Brune ris
Bønner
Fuldkorn

De dårlige kulhydrater kommer fra:

Sukker
Slik
Kager
Sodavand

Det gode fedt kommer fra:

Fisk
Nødder
Frø (eksempelvis solsikkefrø)
Avocado
Oliven olie

Det dårlige fedt kommer fra:

Kager og chips
Fast food og junk food

Protein får man fra:

Kylling, kalkun
Fisk
Kød, helst fedtfattigt
Æg
Bønner
Nødder

Lignende artikler